Hypnose vægttab og slut med forbudt
Vi bliver dagligt bombarderet med ideer til vægttab, diverse slankekure og sundhedsidealer i både ugeblade, sundsmagasiner, på de sociale medier og i fjernsynet. Det fører oftest til løftede pegefingre, dunken os selv i hovedet, mislykkede slankekure, selvutilfredshed og i yderste konsekvens selvhad.
Så er du også:
- Træt af de uendelige mange slankekure?
- Træt af diverse madreligioner?
- Træt af det gængse sundhedsdiktatur, og restriktioner?
- Træt af at noget er forbudt at spise?
- Træt af at du ikke kan holde fast og gennemføre et vægttab?
- Træt af at være træt af dig selv?
Hypnose vægttab – Gør noget andet end du plejer.
Hvis du er træt af at være træt af dig selv, så er det måske nu, du skal gøre noget andet end du plejer at gøre, for det du plejer virker tilsyneladende ikke. Det gør dig bare i dårligt humør og får dig måske ovenikøbet til at overspise, miste troen på dig selv og netop ikke opnå det vægttab, du ønsker på den lange bane.
”Slut med forbudt” og brug sund fornuft
Morten Elsøe (Kandidat i molekylær ernæring og fødevareteknologi) og Morten Svane (cand.it med speciale i sociale medier) er forgangsmændene bag bogen og tanker omkring ”Slut med forbudt”.
”Slut med forbudt” gør op med de mest ødelæggende misforståelser, der dominerer på den danske sundhedsscene. De gør op med reglerne der bestemmer, hvad du skal spise, hvor meget og hvor hårdt du skal træne og hvordan du skal se ud for at kunne kalde dig sund.
”Slut med forbudt” bygger på videnskab og sund fornuft. Derfor er ”Slut med forbudt” tanken et naturlig element i min hjælp til de klienter, der ønsker et vedvarende vægttab og opnå den sundhed de fortjener.