Tidligere inspiration

Ensomme – der er alt for mange! Maj 2015

Det er alt for mange! kan vi ikke blive enige om det?

22.000 unge og børn er ensomme 65.000 ældre og 123.000 der imellem.
Det er 210.000 for mange – kan vi ikke blive enige om det???

Men hvad pokker er grunden til det???????

Jeg tror en af grundene er, at vi er mange der glemmer, at vi alle sammen bliver født med et stempel i panden, hvor der står ”GODKENDT”.
Godkendt til at være her på denne jord, præcis lige som man er, uden at skulle præsterer noget specielt. Vi er værdifulde lige som vi er. De fleste oplever da heldigvis, når de bliver født, at være elsket betingelsesløst, uden at kunne ret meget andet end at skrige, skide og spise.
Hen af vejen bliver der så stillet flere og flere krav og forventninger til en. Måske er det her filmen knækker. Når dine egne eller andres krav og forventninger ikke passer til:
• Det unikke menneske du er
• Din personlighed
• Dine evner og færdigheder
• Det du kan lige nu.
Så føler du dig lige pludselig ikke set, hørt og forstået, som den du er. Du føler ikke det du kan er godt nok, eller du lader dine grænser blive overskredet og prøver at tilfredsstille alle andre, på bekostning af det der er vigtigt for dig.

Så mister du troen på at du er gode nok, som helt almindelige DIG. du kan ikke mere hverken se eller mærker ”Godkendt” stemplet i panden, og lige pludselig kommer ensomheden snigende.

Der kan selvfølgelig også være andre grunde til at føle sig ensom. F.eks. hvis man har været to, og lige pliudselig kun er en, eller hvis man oplever noget ubehageligt /traumatisk, som man ikke kan overskue at dele med andre, eller man kan føle sig ensom af en helt fjerde grund.

Men hvad kan vi så gøre ved det, når nu så mange er ensomme, og vi måske ikke ved hvem der føler sig ensomme eller mistrives?

Hvad nu hvis vi hver især giver os tid til at være mere opmærksomme på hinanden og handler ud fra mottoet: HVAD ER DET MINDSTE JEG KAN GØRE, for at mindske den ensomhed, der er, hvor jeg er lige nu. For som John Roger siger: ”Du behøver ikke frelse hele verden. Du skal blot holde af det menneske, som er ved din side”.

Den tanke der først falder mig ind er, at Jeg lige, skal give min far et ekstra visit i denne uge .Min far bor alene da min mor døde for 5 år siden. Han er 93 år, bor i en andelsbolig og klarer sig selv, men har i sin almindelige hverdag, ingen andre mennesker helt tæt ved sin side. Jeg tror helt sikkert han vil blive glad for samvær, nærvær og omsorg.

Jeg tror helt sikkert på at lige netop samvær, nærvær og omsorg kan være med til at jage ensomhed på flugt. Hvad tror du ?

Kender du nogen som lider af det? Gør du selv? April 2015.

Kender du nogen som lider af det? Gør du selv?

Kender du nogen som lider af eksamensangst, præstationsangst, angst for at tale i bare lidt større forsamlinger, så skal du vide at det kan være anderledes, ”det kan håndteres”.

Det kan håndteres så det ikke bliver angsten der bliver forhindringen for at opnå de karakterer, der for nogen er så nødvendige for at få opfyldt deres fremtidsdrømme eller bliver forhindringen for at få udtrykt det de har på hjerte.
Der er måske flere end du tror, hvor det er en pestilens at gå til eksamen, eller være på.

Alle kan i princippet blive ramt af eksamensangst og præstationsangst, men forskningen peger på, at disse former for angst ofte forekommer hos personer, der har meget høje krav og forventninger til sig selv og gerne vil gøre det ”perfekt”, eller hos personer der føler sig mindreværd.

Den store efterspørgsel efter professionel hjælp, både hos mig og hos mange andre terapeuter, taler for, at der er tale om et voksende problem, som kalder på større interesse og medansvar.

Til forskel fra den almindelige nervøsitet, (lidt sommerfugle i maven) ”der kan fremme en præstation”, er eksamensangst hæmmende for udførelsen og kan med tiden føre til vedholdende angstproblemer. Dette uanset hvor der skal præsteres, om det er i privatlivet eller på ens arbejdsplads, mange år efter at den første angst er mærket.

Men fortvivl ikke – det kan være anderledes. Se lige Maj-Britts udtalelse efter 3 gange hypnoterapi behandling.

Maj-Britt Jensen, 31 år:
Jeg har hele mit liv været nervøs for at række hånden op i skolen, og hvis jeg skulle holde et kort oplæg i klassen, kunne jeg være nervøs for det længe inden at det reelt skulle finde sted. Min nervøsitet har været en hæmsko for mig i mange år, og den bunder nok i en frygt for ikke at være god nok, at andre ikke synes om det man siger osv.

Jeg har været skeptisk overfor at prøve hypnose til at afhjælpe mit problem, da jeg i mit daglige virke er præget af en kritisk tilgang til ting/fænomener ydermere må der gerne må være noget evidens der kan be- eller afkræfte ting. Trods min skeptisme overfor hypnose bestilte jeg en tid hos Annette. Da jeg bankede på Annettes dør første gang, var jeg spændt, nervøs og regnede ikke rigtig med at Annette kunne hjælpe mig med mine udfordringer. Jeg må dog indrømme at allerede efter den første session hos Annette, følte jeg mig mere afslappet og havde opnået en betydelig indre ro og tro på tingene. Jeg har haft tre sessioner hos Annette, og jeg har/er inde i en positiv udvikling, nu tør jeg række hånden op samt holde oplæg i større forsamlinger. Ikke mindst har jeg indset, at ikke ALT behøver at være evidensbaseret, før at det virker.

Det er yderst behageligt at komme hos Annette, hun møder personer fordomsfrit, hun ser det enkelte menneske og hun snakker med en enorm beroligende stemme.

Når jeg modtager en tilbagemelding, som den fra Maj-Britt bliver jeg bare så glad indeni, for så ved jeg at min mission om at skabe mere trivsel, er lykkedes.
Derfor deler jeg også dette her med dig, så du kan dele det med dem, for hvem eksamen, eller det at være på, er en alt for stor udfordring. Så de også får chancen for at opdage det kan være anderledes.

Kan man vende den anden kind til for mange gange?

Har lige læst et interview med skuespilleren Bodil Jørgensen. (Du ved hende der blev kørt ned af en traktor i sommers og brækkede alle ribben, kraveben og en del andre ben)

Her beskrives det, hvordan hun gang på gang lader sig “udnytte”. At hun ikke kan sige nej til mennesker. At hun gang på gang lukker mennesker ind til mad, omsorg, hjælp og snak.
Hun bliver spurgt, ” er der ikke folk der udnytter dig? – “Jo, men ikke uden, jeg synes, jeg ved det. Jeg vender gerne den anden kind til. Jeg føler mig ikke som offer. Jeg skal nok komme videre. Og en dag finder de ud af at det ikke var i orden”.

Det satte tankerne i gang hos mig. For ofte tror jeg, ”når nogen udnytter os”, at vi har tendens til at spille martyr eller blive offer. Vi kommer til at tage det personligt, vi laver vores egen overbevisning om at vi mister noget af vores værdighed. Vi kommer til at føle os mindreværdige. Jeg er DOG af den faste overbevisning at der ikke er nogen, der kan tage vores værdi og værdighed fra os, uden at vi selv tillader dem det.

Netop derfor bliver Bodils ord om at vende den anden kind til, så rigtige for mig og jeg tvivler på, at jeg kan vende kinden til for tit, NÅR BARE Jeg inderst inde:
• Ved at jeg uanset hvad er et værdigt og værdifuldt menneske.
• Ved at det ikke er mig, der er problemet, men at problemet er selve udnyttelsen.
• Ved at det er den der udnytter, som har problemet.
• Ved at jeg trods udnyttelsen ikke bliver offer og at problemet skal blive ved sin rette ejermand, indtil vedkommende er klar til at gøre noget ved sit problem.

Misforstå nu endelig ikke at jeg synes, det er OK at udnytte andre mennesker. Nu er det desværre bare realiteten, at der er mennesker der har behov for at udnytte andre. Derfor synes jeg bare, det er vigtigt ikke at blive ramt personligt eller på sit selvværd, når det i bund og grund ikke har noget med mig at gøre.
Jeg tror på, at en dag bliver den der udnytter / bagtaler/ snyder / taler usandt måske klar over, hvad det er vedkommende har gjort – men vedkommende skal jo selv være klar til at se det og til at turde se på sig selv.
Før jeg bevidst begyndte at styrke mit selvværd, var det meget svært for mig at ”vende den anden kind til”. Nu er jeg blevet meget bedre til det og kan mærke, at jeg på den måde bevare min egen værdighed og hviler mere i mig selv.
Hvad med dig?

Inspiration – Bærer du nag eller har du tilgivet? – juni 2014

Bærer DU nag eller har du tilgivet og sluppet dig selv fri?

Kun de færreste oplever at gå igennem livet uden på et eller andet tidspunkt at føle sig trådt på. Har du også oplevet det en eller flere gange i dit liv?? Det har jeg! Her bare et par eksempler:

• En kollegas ord har såret mig.
• Min mands prioritering har fået mig til at føle mig betydningsløs.
• En lærer har sagt noget mindre rart til mit barn.
• En chef som har unyttet sin magt ud over rimelighedens grænser.
• Nogen har stjålet fra mig.
• Et menneske jeg troede var min ven, har krænket mig og overskredet mine grænser.

Når jeg har oplevet det – har jeg en tendens til at lade det fylde inden i mig. Gøre mig selv ulykkelig og psykisk stresset, selvom jeg godt, ved at det ikke er godt for mig. Hvad med dig – kender du også dit reaktionsmønster i disse situationer? Jeg har dog med årene lært – at slippe mig selv fri igen, ved at tilgive.

Jeg tilgiver Ikke for de andres skyld, men tilgivelsen er en gave, jeg giver mig selv. En gave for at kunne anerkende at jeg føler mig såret og forurettet og give slip på disse følelser sammen med min vrede, afsky, mit had m.m. ….

Tilgivelse er for min egen skyld, for at jeg ikke længere skal lide og være fyldt af ”det grimme” indeni, så jeg igen kan trække min energi hjem til mig selv, så jeg kan bruge energien på glæde, liv og kærlighed.
Når jeg tilgiver, får jeg en ny forståelse af det skete, som bestemt ikke er det samme som at acceptere eller glemme,” det som er sket”.

Tilgivelse er en måde, hvor jeg får en forståelse af den andens hensigt bag den sårende adfærd og er en måde at adskille hensigten fra selve adfærden.

Ved at tilgive, giver jeg mig også selv en mulighed for at lære det, jeg skal af situationen, så jeg kan passe bedre på mig selv en anden gang.

TILGIVELSE ER EN KÆRLIGHEDSHANDLING MOD DIG SELV.
Hvorimod – at bære nag er selvpineri. Forskellige forskningsprojekter har vist at længere-varig fokusering på at føle sig såret og forurettet, kan medføre stress, forhøjet blodtryk og uregelmæssig hjerterytme, forøgede muskelspændinger og en følelse af, at føle sig mindre i kontrol.
Jeg er glad for, at jeg har lært at tilgive. Hvad med dig??

Hjertelig hilsen
Annette

PS. Lige et par inspirerende citater:

Livet er en tilgivelsesrejse. ”Mahatma Gandhi”
Tilgivelse forandrer ikke fortiden, men forstørrer fremtiden. ”Pauo Boese”

Danskerne er verdens lykkeligste – Hva’ med dig, er du en af dem?

Jeg føler mig ikke altid lykkelig, af og til bliver jeg påvirket af mine omgivelsers negative fokus, sindsstemning, kritik og brok. Det være sig uanset om det kommer fra nogle jeg ikke kender, bekendte, venner eller mine allernærmeste. Det til trods for, at jeg i bund og grund godt ved at denne negativitet ikke har noget med mig at gøre, får den mig nogle gange til at tvivle på mig selv og tænke: ”jeg er ikke god nok”, ”jeg slår ikke til”, ” jeg gør det ikke godt nok”. Kender du det?

Det gode ved det er – jeg kan minde mig selv om:
AT DET JEG TÆNKER, DE ANDRE TÆNKER OM MIG, ER DE VÆRSTE TANKER, JEG TÆNKER OM MIG SELV

Når det er mine egne tanker, der er de værste, kan jeg jo ændre på dem – jeg siger ikke det er nemt, NEJ, det kræver en ihærdig indsats fra min side. MEN, det er trods alt min tankegang, så det er også mig, der kan tage ansvar og arbejde med at ændre min tankegang.

Hvis du vil vide hvad jeg gør, så læs videre, måske finder du ud af, at det også er det du gør eller at du gør det på en helt anden måde, som er rigtig for dig. Du kan også vælge at lade dig inspirere! Du bestemmer.

Når de negative / værste tanker om mig selv kommer, følger jeg følgende trin:

1. jeg accepterer at tanken kom (dunker ikke mig selv i hovedet)
2. jeg observer tanken – og siger til mig selv ”Er det sandt ? at jeg ikke slår til… Kan jeg virkelig vide at det er sandt?… Hvad hvis jeg vender tanken om og tænker det modsatte, at jeg slår til.. hvad så?”
3. Jeg fokuserer på den nye tanke (at jeg slår til..) og tænker på en situation, hvor jeg havde den tanke og lader den oplevelse og følelse det giver fylde inde i mig

Med det nye fokus bliver jeg i stand til konstruktivt og med ro indeni, at se den situation, jeg befinder mig i, i et mere konstruktivt perspektiv uden at lad den kommer ud af proportion. Hermed er mit fokus flyttet fra negativ til positiv, flyttet fra noget som hæmmer mig, til noget der støtter mig. Jeg føler mig straks lidt lykkeligere, mere tilfreds og jeg kan bedre rumme negativiteten.

Jeg øver mig hver dag, og mærker at jeg bliver bedre til (og hurtigere) til at vende negativt til positivt, og jeg gør det for min egen skyld, for at jeg kan trives bedre. AT jeg så også ved, at når jeg trives, føler jeg mig tilfreds og mere lykkelig, SÅ ER JEG også bedre til at smitte dem jeg omgås positivt, det er jo bare lige som at putte en ekstra appelsin i turbanen.

Rigtig god påske

Hjertelig hilsen
Annette

PS. Håber du også kan putte mange appelsiner i din turban!

Inspiration om ærgrelse fra den jan. 2014

Inspiration om ærgrelse fra den jan. 2014:
Vil du bruge en ærgning på det?

En god ven af mig – har besluttet sig for, at han kun vil bruge højst 3 ”ærgninger” om dagen. Han spørg derfor sig selv løbende gennem dagen, hver gang der er noget som kunne ærgre ham – ”Vil jeg bruge en ”ærgning” på det???”.

Han ved jo når han starter på dagen, at han kun har tre ”ærgninger” så han bliver nødt til fra morgenstunden at spare på ”ærgningerne”. Faktisk kommer han nogle gange til at spare så meget på ”ærgningerne”, at når han går i seng, kan han gå i seng uden overhovedet at have drænet sig selv med en eneste ”ærgning”.

Måske er det værd at følge hans eksempel??? Hva’ tænker du??
Tænk hvis man kan spare sig selv for en masse ”ærgninger” – ikke bruge så meget energi på at ærgre sig. Fakta er at 80 {19d25d5fee267bfdc85d96172dfc60b7db2729c7f406fd5ffab62ef353883425} af det man ærgrer sig over, er man ikke selv herre over og kan man ikke gøre noget ved. Derfor tænker jeg, hvad vil det give at ærgrer sig mindre:
• Mere energi og overskud, som jeg kan bruge til noget andet og sjovere
• En bedre stemning, hvor jeg end befinder mig
• Et bedre ”indeklima” inden i mig selv
En større bevidsthed over, hvad der egentlig er værd at gå og ærgre sig over.
Vil det være en god ide at introducere ideen??
Det kan være derhjemme i familien, på arbejdspladsen, i skolen eller i fritiden, i løbeklubben, strikkeklubben, madklubben m.m. JEG TROR, JEG GØR DET!

Det skal være mit nytårsforsæt – vel ikke for sent at finde her sidst i januar, hvor det måske er lidt mere velovervejet end lige når man springer ind i det nye år og er super ambitiøs.

Mit mål for 2014 er NU at sige PYT og ærgrer mig noget mindre.

Jeg vil gøre det konkret ved at være bevidst om, hvor vigtig det som jeg ærgrer mig over egentlig er. Om det er en del af de 80 {19d25d5fee267bfdc85d96172dfc60b7db2729c7f406fd5ffab62ef353883425} som bare er spild af tid at ærgre mig over:
• Hvis det er det, vil jeg i stedet for sige PYT, komme videre og bevare energien.
• Hvis det er en del af de 20 {19d25d5fee267bfdc85d96172dfc60b7db2729c7f406fd5ffab62ef353883425}, som virkelig er værd at ærgre mig over, vil jeg spørge mig selv, ”Hvad kan jeg lære og forstå af denne ”ærgning”? og ”Hvad kan jeg gøre anderledes næste gang”? eller ”Hvordan kan jeg handle NU”? Derefter kan jeg give slip på ”ærgningen”

Hvad med dig??? Hvor mange ”ærgninger” bruger du på en dag???

Lige nu tænker jeg PYT, at jeg først fik skrevet denne nytårshilsen til dig nu – bedre sent end aldrig. Håber du må få et 2014, ligesom du ønsker det må være, uden for mange ”ærgninger”.

Hjertelig hilsen
Annette

Inspiration om at pleje og gøde relationer fra den dec. 2013

Inspiration om at pleje og gøde relationer fra den dec. 2013:
Hvem giver du det største juleknus?

Stormen rusker derude, men det er heldigvis snart jul og snart tænder vi julelysene. Jeg får ”julelys i øjnene”, når jeg tænker på at netop julen er tiden, hvor det er muligt at ”pleje og gøde” vores relationer, uanset om det er familie, venner eller bekendte.

SÅ hvem giver du det største juleknus i år?

Hvorfor skal du i det hele taget give et knus?
Fordi vi ikke kun er noget i kraft af os selv, vi er meget mere i kraft af vores relationer.VI udvikler os i mødet med hinanden. Netop når vi:
• Giver hinanden omsorg, anerkendelse, støtte, opbakning og brugbar feedback.
• Tør gå ind og lytte til hvad der sker og hvordan andres verden er.
• Kan rumme os selv i mødet med andre.

Vil du UNDGÅ en ødelæggende reaktion, i relationen?
Vi kommer en ødelæggende reaktion, i relationen, i forkøbet ved at:
Bruge ”90/10 reglen” – dvs. at være bevidst om, at når vi bliver ”trigget”, ramt, vred, ked af det, eller andet, af en kommentar eller en reaktion fra et andet menneske, så er det kun 10 {19d25d5fee267bfdc85d96172dfc60b7db2729c7f406fd5ffab62ef353883425} af vores egen reaktion, der skyldes det, personen siger/gør. De 90 {19d25d5fee267bfdc85d96172dfc60b7db2729c7f406fd5ffab62ef353883425}, af reaktionen, ligger hos mig selv i forvejen (i min rygsæk) og venter på at komme ud.
Sætte plusser på de andres konto – dvs. ved at vælge at gøde rummet mellem os i stedet for at forgifte det – ved at spørge mig selv, hvad er jeg ansvarlig for at byde ind med, hvis jeg gerne vil have en god, nærværende og udviklende relation.

Min personlige gave til dig vil være at tænke på dig, når jeg går rundt om juletræet. Visuelt sender jeg dig et juleknus og ønske om at julen må give dig ekstra tryghed, varme og omsorg. Rigtig glædelig jul til dig, dine kære og nære.

Hjertelig julehilsen
Annette

Inspiration om mentalt utroskab fra den sep. 2013

Inspiration om mentalt utroskab fra den sep. 2013:
Selv en prut kan lugte lidt af lort!

Sidder du nu lige med en grim lugt i næsen? 🙂 Og tænker hov, hvad er nu det? Så læs bare videre, så vil jeg prøve at forklare mig.

I dag flyder der et utal af sms’er og mails rundt mellem os. Det er hurtigt og nemt via mobilen, som de fleste af os har lige ved hånden, nærmest døgnet rundt. Det er så nemt og umiddelbart uforpligtende lige at skibe en besked af sted – blive mere og mere fortrolig og tæt med den man skriver med – uanset om det er en bekendt, en ven, kollega eller samarbejdspartner. Måske blive mere og mere flirtende og grænsende til det intime. Føle sig på bølgelængde og mærke bekræftelsens vingesus. Lige pludselig klapper fælden måske, og man har bevæget sig derud, HVOR SELV EN PRUT LUGTER LIDT AF LORT… – Det mentale utroskab.

Der hvor ens tanker og energi flyttes, og hvor ens egen partners selskab vælges fra for at kommunikere med ”den anden” “– Åh men det er da så uskyldigt.” NEJ det koster noget. Man kan aldrig bruge den samme energi to gange, og den gode kæresteenergi bliver der mindre af til ens egen partner.
Nu tænker du måske: “Nu behøver jeg ikke læse mere, for det her har ikke noget med mig at gøre.” Jo det har, for vi skal alle sammen være opmærksom på vores partnerskaber. Uanset om det er bekendtskaber, venskaber, ægteskaber eller andre fællesskaber. Være opmærksomme på at vores partnerskaber bliver ved med at bygge på ordentlighed, respekt og ligeværdighed, på den måde, der passer lige til det ”skab” . For ellers kan vi kommer til at overskride et andet medmenneskes grænse, så vedkommende kommer til at føle sig nedværdiget. At føle sig nedværdiget fremmer lavt selvværd, og det har ingen brug for.

Så lorten på bordet: Er du ærlig overfor dig selv, eller er du kommet ud på et skråplan?
Eller er du den, der har ladet din grænse blive overskredet? Er du for rummelig og for tilgivende og på den måde ikke tro mod dig selv?

Så her er min opfordring: Husk at trivsel opstår, når vi tager ansvar for både vores egen trivsel, og også andres trivsel – SAMTIDIG!
Din trivsel er dit ansvar
Jeres (partnerskabets) trivsel er Jeres ansvar

Hjertelig hilsen
Annette

Inspiration om at være venlig fra den juli. 2013

Inspiration om at være venlig fra den juli. 2013:
Jeg tror venlighed betaler sig – Hva’ tror du?

Der kommer pludselig en rollator trillende ud foran mig. Jeg stopper op 1 meter fra rollatoren og kikker til siden. Ser en gammel dame stå vaklende ved sin hoveddør, med et desperat blik i øjnene. Der er to trappetrin ned ud mod fortovet. Jeg står ud af min bil, griber fat i rollatoren på vejen, kører den tilbage over fortovet til den gamle dame ved trappestenen, som forvirret siger ”Den slap fra mig”. Jeg svarer ”Ja, men her har du den igen”. Hun svarer ”Findes der virkelig stadig venlige mennesker?”

Tankevækkende – at den gamle dame kan være overrasket over at møde venlighed og hjælpsomhed. Og jeg spørger mig selv: Er vi blevet så selvoptagede, at vi har glemt det essentielle i vores liv?

Nemlig: AT VÆRE VENLIGE OVERFOR HINANDEN.

Hvad mener du? Husker du at være et venligt medmenneske for de mennesker du møder på din vej? – Kendte såvel som ukendte. Et venligt medmenneske, der tager ansvar ikke kun for din egen trivsel, men også for andres. Eller er vi alle blevet så egoistiske, at vi har nok i vores eget?

Du ved sikkert – der findes desværre rigtig mange mennesker, som mistrives. Jeg spørger mig selv: Kan det ikke være anderledes? Kan vi ikke gøre bare en lille forskel, ved at vise lidt mere venlighed overfor hinanden?

I min klinik kommer der dagligt mennesker, både børn, unge og voksne, som mistrives af mange forskellige årsager, men generelt for dem alle gør deres mistrivsel dem sårbare. Når de møder uvenlighed eller ligegyldighed, belastes de yderligere, og det går ud over både deres ydeevne og trivsel. Mon ikke det er sådan hos alle os andre også?

SÅ her er min opfordring: VÆR SÅ VENLIG AT VÆRE VENLIG!

For at være ven-lig betyder vel bare at forsøge at opføre sig, som en ven, uden vi nødvendigvis behøver at være venner.

Ha en fantastisk sommer med en masse venlighed.
Tror på det smitter 🙂

Hjertelig hilsen
Annette