Livskrise
At opleve en livskrise gennem et langt liv er ikke usædvanligt. Det er du helt sikkert ikke alene om, så hvis du spørge dig selv “Hvorfor skal livet være så svært” og du føler, du er i en livskrise eller ligefrem en identitetskrise, er det helt normalt.
Det betyder dog ikke at du ikke har brug for hjælp til at komme ud af det svære eller din krise.
Livskrise som vendepunkt
Traumatisk krise og livskrise
Traumatisk oplevelser som livstruende sygdom, dødsfald, sorg, svigt og utroskab, fører til de alvorligste livskriser.
En sådan livskrise opstår typisk ved pludselige og uventede vanskelige ydre belastninger, der ofte er akutte og voldsomme situationer.
I psykologisk sammenhæng bliver ordet krise, oftest brugt i betydningen af at komme i en situation, som overstiger ens mestringsevne, dvs. når vi får følelsen af, at vi ikke formår eller evner at håndtere den situation, vi er i.
Ved disse traumatisk oplevelser er der ofte brug for professionelle og husk på det er aldrig flovt at bed om hjælp, det viser bare at du er et menneske.
Identitetskrise
En livskrise kan føre til en identitetskrise.
En identitetskrise hvor der lige pludselig opstår en stor afstand, forskel eller disharmoni, imellem din indre identitet og din ydre identitet. En identitetskrise, hvor du oplever en følelse af ikke vide, hvem du i virkeligheden er.
En identitetskrise, medføre at du føler du dig overvældet af de ændringer, der sker i dit liv. Dette gør at du måske har følelsen af at hele din person eller identitet står på spil og at alt skal revurderes og du skal finde dig selv på ny.
Hvorfor skal livet være så svært?
Spørg du også nogen gange dig selv: “Hvorfor skal livet være så svært?
Der er desværre ingen der går igennem livet uden at møde “bump på vejen”, det er et livsvilkår. Både du og jeg kan f.eks. blive ramt af ulykker, sygdom eller død. Mennesker vi holder af kan blive ramt. Dit og mit liv kan ændres på et øjeblik, f.eks hvis vi udsættes for fyringer, indbrud, overfald eller mobning.
Så når du spørge dig selv “Hvorfor skal livet være så svært?” – så er svaret “Fordi livet er svært, besværligt, ofte fyldt med udfordringer og problemer”. Det at opleve en livskrise er en del af det at være menneske. Livskriser oplever du ganske enkelt, fordi du lever livet.
Du bliver dog bedre og bedre til at tackle livet, krisen, det besværlige og udfordrende jo mere du øver dig på det. For jo mere du øver dig jo mere erfaring får du til at håndterer en kommende livskrise. Du får også mere og mere tiltro til at du kan tackle en ny livskrise og selv om “tunnelen føles lang, kan du se der er lys for enden”.
Dog kan du altid på lavpunktet i en livskrise blive angst for at miste grebet om selve livet, føle intet giver mening, og have svært ved at se en god fremtid for sig. Det er også helt naturligt. Det er måske også her du kan få brug for professionel hjælp.
Stop de gode råd!
Det er ofte fristende, når mennesker der står os nær er i krise at give gode råd eller løse problemerne for dem. Dette kan dog bliver en bjørnetjeneste på den lange bane, for når du løser problemerne for en anden, fratager du personen ansvaret for sit liv.
Dette uanset om de nære er dine børn, forældre, venner eller kollegaer.
Konsekvensen af det kan blot ende med at give de kriseramte nogle andre kriser.
De kommer måske til at føle, de ikke bliver taget alvorligt, føle at de er for sårbare og nemme at slå ud af kurs, eller de bliver endnu mere i tvivl om, hvad de vil med livet.
Spørg og lyt i stedet for!
Hold ud at mennesker der står dig nær er i en krise og i steder for at løse krisen, så lyt og spørger ind til, hvad der er galt.
Derefter skal du lade den kriseramte selv tage den endelige beslutning om, hvad de vil gøre for at komme videre.
Du kan selvfølgelig altid anbefale professionel hjælp.
Du skal dog kun tage over, hvis et menneskes livskrise er så dyb, at personen er til fare for sig selv. Her skal du sammen med den kriseramte søge professionel hjælp.
Brug for hjælp ved en livskrise?
En krise i dit liv rokker ved den kriseramtes tilværelse og kan aktivere tidligere kriser og konflikter. Det er dog individuelt, hvordan en livskrise opleves af den enkelte, i hvilken grad den belaster og hvor god den enkelte er til at håndtere en livskrise.
Støtte fra familie, venner mm. har også stor betydning for, hvordan man tackler krisen. Nogle gang er dette dog ikke nok og den kriseramte har brug for professionel hjælp og støtte fra en terapeut.
Så hvis du er ramt af en livskrise eller nogle af dine nære har brug for professionel hjælp til at komme over en livskrise, så tøv ikke med at kontakte mig og jeg vil hjælp med at komme over livskrisen, gennem livskrisens faser og komme godt og klogere videre i livet.