Inspiration om at være venlig:

Jeg tror venlighed betaler sig – Hva’ tror du?

Der kommer pludselig en rollator trillende ud foran mig. Jeg stopper op 1 meter fra rollatoren og kikker til siden. Ser en gammel dame stå vaklende ved sin hoveddør, med et desperat blik i øjnene. Der er to trappetrin ned ud mod fortovet. Jeg står ud af min bil, griber fat i rollatoren på vejen, kører den tilbage over fortovet til den gamle dame ved trappestenen, som forvirret siger ”Den slap fra mig”. Jeg svarer ”Ja, men her har du den igen”. Hun svarer ”Findes der virkelig stadig venlige mennesker?”

Tankevækkende – at den gamle dame kan være overrasket over at møde venlighed og hjælpsomhed. Og jeg spørger mig selv: Er vi blevet så selvoptagede, at vi har glemt det essentielle i vores liv?

Nemlig: AT VÆRE VENLIGE OVERFOR HINANDEN.

Hvad mener du? Husker du at være et venligt medmenneske for de mennesker du møder på din vej? – Kendte såvel som ukendte. Et venligt medmenneske, der tager ansvar ikke kun for din egen trivsel, men også for andres. Eller er vi alle blevet så egoistiske, at vi har nok i vores eget?

Du ved sikkert – der findes desværre rigtig mange mennesker, som mistrives. Jeg spørger mig selv: Kan det ikke være anderledes? Kan vi ikke gøre bare en lille forskel, ved at vise lidt mere venlighed overfor hinanden?

I min klinik kommer der dagligt mennesker, både børn, unge og voksne, som mistrives af mange forskellige årsager, men generelt for dem alle gør deres mistrivsel dem sårbare. Når de møder uvenlighed eller ligegyldighed, belastes de yderligere, og det går ud over både deres ydeevne og trivsel. Mon ikke det er sådan hos alle os andre også?

SÅ her er min opfordring: VÆR SÅ VENLIG AT VÆRE VENLIG!

For at være ven-lig betyder vel bare at forsøge at opføre sig, som en ven, uden vi nødvendigvis behøver at være venner.

Ha en fantastisk sommer med en masse venlighed.
Tror på det smitter 🙂

Hjertelig hilsen
Annette

Blogindlæg

Præstationsangst

Præstationsangst og forventningsangst Kender du nogen som lider ...

Præstationsangst

Præstationsangst og forventningsangst Kender du nogen som lider ...