Inspiration om at pleje og gøde relationer:

Hvem giver du det største juleknus?

Stormen rusker derude, men det er heldigvis snart jul og snart tænder vi julelysene. Jeg får ”julelys i øjnene”, når jeg tænker på at netop julen er tiden, hvor det er muligt at ”pleje og gøde” vores relationer, uanset om det er familie, venner eller bekendte.

SÅ hvem giver du det største juleknus i år?

Hvorfor skal du i det hele taget give et knus?

Fordi vi ikke kun er noget i kraft af os selv, vi er meget mere i kraft af vores relationer.VI udvikler os i mødet med hinanden. Netop når vi:
• Giver hinanden omsorg, anerkendelse, støtte, opbakning og brugbar feedback.
• Tør gå ind og lytte til hvad der sker og hvordan andres verden er.
• Kan rumme os selv i mødet med andre.

Vil du UNDGÅ en ødelæggende reaktion, i relationen?

Vi kommer en ødelæggende reaktion, i relationen, i forkøbet ved at:
Bruge ”90/10 reglen” – dvs. at være bevidst om, at når vi bliver ”trigget”, ramt, vred, ked af det, eller andet, af en kommentar eller en reaktion fra et andet menneske, så er det kun 10 procent af vores egen reaktion, der skyldes det, personen siger/gør. De 90 procent af reaktionen, ligger hos mig selv i forvejen (i min rygsæk) og venter på at komme ud.
Sætte plusser på de andres konto – dvs. ved at vælge at gøde rummet mellem os i stedet for at forgifte det – ved at spørge mig selv, hvad er jeg ansvarlig for at byde ind med, hvis jeg gerne vil have en god, nærværende og udviklende relation.

Min personlige gave til dig vil være at tænke på dig, når jeg går rundt om juletræet. Visuelt sender jeg dig et juleknus og ønske om at julen må give dig ekstra tryghed, varme og omsorg. Rigtig glædelig jul til dig, dine kære og nære.

Hjertelig julehilsen
Annette

Kontakt mig for hjælp

Er du interesseret i en gratis introsamtale eller vil du gerne booke tid til en session?
Du kan altid kontakte mig på telefon 51195955 (ved at ringe eller sende en sms), på e-mail ab@heartcompany.dk eller via min kontaktformular.

Vil du gerne vide mere om priser og antallet af behandlinger, du skal regne med, så kan du læse meget mere om det her.

Blogindlæg