Tankemylder, kender du det?
Du bliver bekymret for et eller andet og pludselig er der tankemylder, der kører en indre dialog med negative tanker. Det føles, som om du ikke er i stand til, at stoppe det selv, som om du har mistet kontrollen. Pludseligt begynder du også at reagerer kropsligt, du mærker måske uro i kroppen og der dukker følelser op, endda måske frustration. Kender du det?
Jeg har selv tit haft det sådan. For mit vedkommende var det specielt om natten, tankemylderet kunne finde på at give den gas. Det mærkedes som om hjernen var på overarbejde. Det var som en radio, der bare kørte løs, jeg kunne ikke slukke den, og der var kun dårlige nyheder.
Hvad er tankemylder?
At have mange tanker er helt normalt, vi har alle sammen 30.000 – 75.000 tanker hver dag. Mange af disse tanker giver vi ikke specielt meget opmærksomhed, det er helt ok. Andre tanker responder og reflektere vi over og det føre måske til konstruktive handlinger. Andre tanker bliver til bekymringer, som gør os opmærksom på at der er noget, vi skal tage os af eller måske undgå. Andre tanker kan blive til tankemylder, men hvad er tankemylder egentlig?
Hvad er tankemylder?: Tankemylder er, når du har følelsen af at det mylder med tanker i dit hoved. Det kan være mange usammenhængende eller gentagnede tanker, der afløser hinanden i et væk, uden konstruktiv afslutning.
Problemet ved tankemylder opstår , når disse usammenhængende eller gentagende tanker tager overhånd og bliver til grublerier og overbekymring. Det kan føles, som om hjernen er på overarbejde, aldrig har fri. Dette tankemylder synes at bevæge sig rundt i dit hoved, uden at der tegner sig et billede eller at det føre til en konklusion.
Når tankemylderet tager fat, kan det føles som om, at din hjerne og tanker er ude af kontrol. Ofte er det negativ tanker, hvor den ene tanke tager den anden, og tankemylderet er blevet en negativ spiral, der er svær at slippe ud af.
Tankemylder om natten
At tankemylderet tager overhånd om natten eller lige når du vil ligge dig til at sove, er også helt naturligt.
På det tidspunkt er der ro til at du helt automatisk får fokus på dine tanker. Tankemylder om natten er noget værre hø. Tankemylder om natten kan føre til at du ligger, vender og drejer dig uden at kunne falde i søvn. Derefter kan frygten og de tanker du gør dig, om ikke at kunne falde i søvn, føre til reelle søvnforstyrrelser, søvnløshed og søvnbesvær og der er måske startet en ond cirkel.
Sådan er det bare!
Det der sætter gang i tankemylder er, når du får blandet tankerne og følelserne sammen.
Den første tanke, den første følelse eller det første kropssignal vi mærker, det kommer bare, det kan du ikke styre, det er der ingen som kan, heller ikke mig – sådan er det bare. MEN MEN MEN -Herefter kan både du og jeg så tage styringen og få kontrol igen. Hvis du vil vide hvordan, så læs videre.
Tankemylder metafoer!
Jeg forestiller mig at min første tanke, følelse eller kropssignal hver især er en drage. Det føles ofte som om, at dragerne er trillinger for de dukker ofte op næsten samtidig. De vil gerne lege sammen og lige med et så stikker dragerne af, skaber flere tanker, følelser. Det bliver til tankemylder, følelseskaos og uro i kroppen. Dvs. lige pludselig er dragerne langt oppe i himlen, snorene er godt filtret ind i hinanden og det er super svært at få dem ned igen. Jeg kan slet ikke styre eller holde dem.
Dragerne
Stop tankemylder
Jeg har fundet en metode at holde min drager på, så de ikke når at blive til tankemylder og følelseskaos.
Har du tit tankemylder eller følelser der løber løbsk, kan min metode til at styre tankemylder og få kontrollen igen måske også hjælpe dig.
Jeg vil i hvert fald gerne dele den med dig.
Stop tankemylder metoden
Stop tankemylder – drageøvelse:
- Den første tanke, den første følelse eller det første kropssignal dukker op, forestiller jeg mig er drager.
- Jeg skynder mig ”at holde mine drager”.
- Observerer dem, uden at dømme og uden at lade dem stikke af.
- Derefter retter jeg min opmærksomhed på mit åndedræt. Trækker vejret ind, holder vejret 2-4 sek. Ånder så ud igen dobbelt så lang tid, som jeg trak vejret ind. (det gør jeg 3-4 gange eller efter behov, det giver nemlig ro i kroppen).
- Med ro i kroppen og mens jeg stadig holder dragerne, så accepterer jeg min tanke, følelse, kropssignalet i nuet – igen uden at dømme, sender dragerne venlighed og sender mig selv venlighed.
- Hvis dette foregår om natten eller på et andet uhensigtsmæssigt tidspunkt, holder jeg mine drager og parkerer dem ( udskyder min bekymring, mit tankemylder) indtil næste dag eller til et godt tidspunkt, hvor jeg er rolig og ikke skal sove.
- I nuet fokuserer jeg på noget andet. En god oplevelse, mit åndedragt, høre lydbog, kikker ud af vinduet osv.
- Næste dag eller på et godt og roligt tidspunkt, kikker jeg nu igen på mine udskudte tanker/bekymringer/drager. Jeg iagttager nu dragerne udefra med nysgerrighed, stadigvæk uden at dømme. Spørg mig selv, hvad handler det her reelt om, inderste inde, helt inde ved kernen. Hvad gør mig i stand til netop at have denne tanke/drage?
- Når jeg har foldet min nysgerrighed ud, begynder jeg at stille mig selv spørgsmålene:
- Hvad giver tanken/bekymringen mig mulighed for at lære og forstå nu?
- Hvad gør tanken mig i stand til?
- Hvad kan jeg opnå med den tanke?
- Hvad giver den mig?
- Hvilke muligheder ser jeg nu?
- Hvilken udvikling kan der ske nu?
- Der efter kan jeg vælge at handle på det, som er eller lade det ligge.
Hvad giver – Stop tankemylder metoden
Når jeg bruger min guide/metode bliver jeg mere rolig inden. Jeg mærker, at jeg tillader mig selv at have den første tanke og den første følelse og jeg kan mærke at efterfølgende styrer jeg. Jeg får filteret dragernes snore fra hinanden og holder dragerne hver for sig. D.v.s. jeg får skilt tanker, følelser og kropssignalerne fra hinanden igen. (Fortvivl ikke, hvis det ikke lykkedes første gang, det skal øves og øves)
Hvad giver det mig at følge guiden:
- Det bliver nemmere at være i det, som er lige nu (tanker, følelser, m.m.)
- Jeg kan acceptere tankerne, følelserne og kropssignaler, uden at de løber af med mig, uden at fortolke og dømme.
- Jeg undgår at sætte hele min krops alarmberedskab i gang og dermed undgår jeg ”indre styret belastnings stress” og yderligere tankemylder og følelseskaos.
Hyppigt tankemylder kan på den lange bane føre til indre styret stress og angst. Hvis du vil læse mere om stress symptomer, stress eller hvordan du kan få hjælp udefra til at håndtere stress klik på stress. Hvis du vil læse mere om angst klik på angst.
Øvelse gør mester
Jeg har øvet mig mange gange, før jeg er blevet rigtig god til ”at holde mine drager”, og til tider stikker de da også stadigvæk af, men ikke så langt væk mere. Så jeg kan hurtigt få dem trukket hjem igen. Så fortvivl ikke, hvis det føles svært. Bliv ved at øv, øvelse gør mester.
Hyppigt eller konstant tankemylder er dog ikke sundt for din krop, så bliv enten ved med at øve dig i at holde “dragerne”, eller søg professionel hjælp. Jeg vil gerne hjælpe dig, hvis du ikke kan selv. Du kan evt. starte med en ½ times gratis introsamtale .
Jeg ønsker dig, at du i fremtiden må have mange gode dage og nætter uden tankemylder.
Hjertelig hilsen
Annette
Inspirations indlæg
Gode råd mod angst
Hvad kan du selv gøre – Gode råd mod angst ...
Angst behandling
Angst behandling Hvis du lider af angst, kan ...
Inspiration Angst
Angst Det er en helt normal reaktion på ...