Har lige læst et interview med skuespilleren Bodil Jørgensen. (Du ved hende der blev kørt ned af en traktor i sommers og brækkede alle ribben, kraveben og en del andre ben)

Her beskrives det, hvordan hun gang på gang lader sig “udnytte”. At hun ikke kan sige nej til mennesker. At hun gang på gang lukker mennesker ind til mad, omsorg, hjælp og snak.

Hun bliver spurgt, ”er der ikke folk der udnytter dig? – “Jo, men ikke uden, jeg synes, jeg ved det. Jeg vender gerne den anden kind til. Jeg føler mig ikke som offer. Jeg skal nok komme videre. Og en dag finder de ud af at det ikke var i orden”.

Det satte tankerne i gang hos mig. For ofte tror jeg, ”når nogen udnytter os”, at vi har tendens til at spille martyr eller blive offer. Vi kommer til at tage det personligt, vi laver vores egen overbevisning om at vi mister noget af vores værdighed. Vi kommer til at føle os mindreværdige. Jeg er DOG af den faste overbevisning at der ikke er nogen, der kan tage vores værdi og værdighed fra os, uden at vi selv tillader dem det.

Netop derfor bliver Bodils ord om at vende den anden kind til, så rigtige for mig og jeg tvivler på, at jeg kan vende kinden til for tit, NÅR BARE Jeg inderst inde:
• Ved at jeg uanset hvad er et værdigt og værdifuldt menneske.
• Ved at det ikke er mig, der er problemet, men at problemet er selve udnyttelsen.
• Ved at det er den der udnytter, som har problemet.
• Ved at jeg trods udnyttelsen ikke bliver offer og at problemet skal blive ved sin rette ejermand, indtil vedkommende er klar til at gøre noget ved sit problem.

Misforstå nu endelig ikke at jeg synes, det er OK at udnytte andre mennesker. Nu er det desværre bare realiteten, at der er mennesker der har behov for at udnytte andre. Derfor synes jeg bare, det er vigtigt ikke at blive ramt personligt eller på sit selvværd, når det i bund og grund ikke har noget med mig at gøre.

Jeg tror på, at en dag bliver den der udnytter / bagtaler/ snyder / taler usandt måske klar over, hvad det er vedkommende har gjort – men vedkommende skal jo selv være klar til at se det og til at turde se på sig selv.

Før jeg bevidst begyndte at styrke mit selvværd, var det meget svært for mig at ”vende den anden kind til”. Nu er jeg blevet meget bedre til det og kan mærke, at jeg på den måde bevare min egen værdighed og hviler mere i mig selv.
Hvad med dig?