Inspiration om mentalt og psykisk utroskab
– Selv en prut kan lugte lidt af lort! – er der gang i psykisk utroskab?
Sidder du nu lige med en grim lugt i næsen? 🙂 Og tænker hov, hvad er nu det? Så læs bare videre, så vil jeg prøve at forklare mig.
I dag flyder der et utal af sms’er og mails rundt mellem os. Det er hurtigt og nemt via mobilen, som de fleste af os har lige ved hånden, nærmest døgnet rundt. Det er så nemt og umiddelbart uforpligtende lige at skibe en besked af sted – blive mere og mere fortrolig og tæt med den man skriver med – uanset om det er en bekendt, en ven, kollega eller samarbejdspartner. Måske blive mere og mere flirtende og grænsende til det intime. Føle sig på bølgelængde og mærke bekræftelsens vingesus.
Lige pludselig klapper fælden måske, og man har bevæget sig derud, HVOR SELV EN PRUT LUGTER LIDT AF LORT… – Det mentale/ psykisk utroskab.
Psykisk utroskab
Der hvor ens tanker og energi flyttes, og hvor ens egen partners selskab vælges fra for at kommunikere med ”den anden” “– Åh men det er da så uskyldigt.” NEJ det koster noget. Man kan aldrig bruge den samme energi to gange, og den gode kæresteenergi bliver der mindre af til ens egen partner.
Nu tænker du måske: “Nu behøver jeg ikke læse mere, for det her har ikke noget med mig at gøre.” Jo det har, for vi skal alle sammen være opmærksom på vores partnerskaber.
Uanset om det er bekendtskaber, venskaber, ægteskaber eller andre fællesskaber. Være opmærksomme på at vores partnerskaber bliver ved med at bygge på ordentlighed, respekt og ligeværdighed, på den måde, der passer lige til det ”skab”. For ellers kan vi kommer til at overskride et andet medmenneskes grænse, så vedkommende kommer til at føle sig nedværdiget. At føle sig nedværdiget fremmer lavt selvværd, og det har ingen brug for.
Så lorten på bordet:
Er du ærlig overfor dig selv, eller er du kommet ud på et skråplan?
Eller er du den, der har ladet din grænse blive overskredet? Er du for rummelig og for tilgivende og på den måde ikke tro mod dig selv? Vil du læse mere om svigt og utroskab og hvor der er hjælp at hente Klik her
Så her er min opfordring: Husk at trivsel opstår, når vi tager ansvar for både vores egen trivsel, og også andres trivsel – SAMTIDIG!
• Din trivsel er dit ansvar
• Jeres (partnerskabets) trivsel er Jeres ansvar
Hvis du føler dig udsat for mentalt / psyksik utroskab! Så er coaching – hypnose – hypnoterapi – samtaleterapi med mig måske det rigtige for dig!
Tøv ikke med at kontakte mig. Der er ingen grund til at føle dig i tvivl, nedværdiget eller svigtet – når det kan være anderledes!
Ring nu på 51 19 59 55 eller mail til mig på ab@heartcompany.dk
SAMMEN FINDER VI VEJEN …………………………………………
Hjertelig hilsen
Annette
Blogindlæg
Inspiration – Bærer du nag eller har du tilgivet?
Kan DU bære nag eller har du tilgivet og ...
Inspiration om at være venlig
Inspiration om at være venlig Jeg tror venlighed ...
Inspiration om ærgrelse
Ærgrelse Hvad er en ærgrelse egentlig? Jeg vil ...